FJORSVARTNIR LYRICS

1. Ravneskrig Og Ulvehyl

Ulvehyl høres fra Mørkeskoven i det højeste Nord:
Skoven hvor natten og mørket hersker under måneskind.
Storme de hviner i mellem de knagende stammer
Og ulvenes hyl flagrer i mellem klipper, og fylder mørket med frygt

Snefyldte fjælde i den evige kuldes dal
Dalen hvor frost og sne hersker
Vinterens snesvøb våger bag bjerge,
Bjerge der skyder sig op af den evige tåge, som en trudsel imod vores store himlen

Ravneskrig sig flænser igennem nattens tåge og blæst
Lader sig høre fra alle fjerne destanitioner
Tanken og Mindet, sendt fra Lidskalv
Med et budskab om varsel, ,død og ulykke

”Mzoraxc riget og det underjordiske folk har rejst sig fra asken
Datidens fjende er tilbage, vor verden er atter truet..”

”Mørkets herskere må stoppes, alt skal sættes ind i kommende slag.
Lad hver en Skygge forsvinde, deres kød skal brænde og blod koges”

En hær skal og vil nu samles
En hær bestående af de bedste krigere
Krigere fra nordens sande legioner
Drag ud i vort Nord, mod hver en kyst, og hver en bjergtop

Varslet er modtaget, forberedelserne er sat i gang.

2. Nordens Genopstandelse

Efter advarslen, vore legioner skulle samles
Mænd i tung rustning red ud imod vore lande
Alle kyster og hver bjergtop skulle nås
For at indsamle elitekrigerene fra nord

De mørke skygger rejste sig over vore lande
Alt der før var levende, føles koldt, dødt og tomt
Skikkelser der før kunne ses, forsvinder nu som tomme billeder
Det var da død og mørke begyndte at overtage alt hvad der engang var til

Byer og deres folk uddør, flygter og ligger øde hen i mørket
Floder, søer og fjorde svandt hen, og luften fyldtes med en tyk tåge af kogende damp
Alt levende der kommer den nært, steges indefra af forheksende dampe
Skovene visner og dør, og fylder jorden med forstøvende aske

En mørk magi skabt af de ledende 3 væsener af underverdenen Mzoraxc
Frygtens skaber, lader den svage stå til ansigt med sin største frygt
Mørkets herre, hersker over alt ondt du måtte finde i mørke, skygge og dunkelhed
Dødens håndlanger, vil byde dig velkommen i den dybeste del af Mzoraxc efter din død

Imens vi afventer vore rytteres tilbagekomst må der tændes op i ilden
Alle smedjer skal lyse op, alt metal og stål skal hamres til våben
De sidste overlevende træer må fældes for at holde gang i ilden
Til solide skjolde, kun de fineste og bedste sorter skal bruges

En skønne morgen kan vi høre, en stor rumlen komme fra det fjerne
Vagtposten i tårnet hamrer alt hvad han kan, på en klokke, og blæser i hans horn
Flere tusinde krigeres råb og trampen, giver os håb for at kunne nedbryde, Mzoraxc forbandelse
De 4 nordiske legioner, er opdelt i 4 typer af krigere

skovfolket; folket der kun bruger buer og små kasteknive.
deres tøj og udstyr er altid er kamoufleret i naturens ånd
de bor og kæmper bedst fra træets top, hvor hver en fjende kan skues
(de bruger skovmagi, og alt deres udstyr bærer yggdrasils symbol)

havfolket; folket med våben lavet af alt forstenet fra havet.
deres tøj og udstyr stammer fra gamle skibsvrag.
de kan lave nye flåder af alt hvad de måtte finde på deres vej.
(de bruger havmagi, og alt deres udstyr bærer ægirs symbol.)

bjergfolket; elitekrigerne der kan bevæge sig over/igennem alt
som armor har de blot bjerggedeknogler, og kraniet bæres som hjelm
deres våben, består af 2 kæmpe bjergsværd i hver hånd
psykoptar der vil nedkæmpe hver fjende og trudsel de møder

bønderne; krigerne vi normalt kender som vikingerne
de kan bruge alt som våben, og vil med sikkerhed nedkæmpe fjenden
(ofringer før hver en krig er en sikkerhed
de bruger runemagi, og alt deres udstyr er mærket med nordens runer)

3. En Rejse Igennem Fortidens Riger

På rejsen igennem fortidens store riger
de 4 forenede Nordiske legioner
mange mand måtte mistes
En uklar skæbne, de alle var rejst imod

For at møde og afslutte
det endelige opgør med Mzoraxc
i Den Mørkes Herre’s rige
langt nede i underverdenen
Under bjergriget Mordrum
hvor det store slaget senere ville afgøres

Da til de dødes sletter de var nået
Ad de dødes vej de famlede sig frem
Intet kunne beskues, I ildtågens dans uvejret fremførte
Som stormen på vand, havde fortæret mange mand

I 9 dage sad de ved slettens kant
Uden vand og brød
Alt havde de mistet
Men den sidste dag
Nye riger nu endelig kunne skues
Mordrum var i sigte
Runerne fortalte en historie

Om et underjordisk folk
Der kan gå på jord om natten
Men ej om dagen, da lyset;
Brænder deres kød
Og koger deres blod
De vistner og dør

Derfor de bor og lever
i de dybeste huler
langt nede i Mzoraxc
Under bjerge og sten
Hvor det eneste lys, gives af
de dødes fortabte sjæle

Efter de mange hårde tab
ofringer der nu måtte til
vore menneskelige legemer
en gave og hyldest til ældre guder
stod ved offerplads, klar til blot

kroppe de hang i galger og
blodet det dryppede og flød
fra det opskårede kød
de dødes kroppe faldt til jord

Deres død skulle forløse had
Vises i form af fjenders massedød
Da vi genopstod under forædres klinge
Og tog vores riger tilbage

Hornene de gjaldte fra de nordiske legioner
Gungnen brød igennem jord
Vor enøjede alfader red i front
Mjølner brød igennem sky

4. Riget

5. Mzoraxc - Mødet Med Underverdenen

Efter den lange rejse
vandrede vi langt om længe
På bjergstien der fører videre
ind til Mzoraxc rige

En lang snoet sti der læner sig tæt op ad klippestykker
der føles som nyslebne sværd
Omgivet af en tyk og tæt tåge der hang os omkring
vi kunne intet se
Et forkert skridt og dybt vi alle ville falde
ned i den mørke undergrund

Skridt for skridt vi nærmede os
Lugten af råddenskab og død blev stærkere
En stank vi alle kendte fra slagmarken
og vores bål fyldt med lig

I det fjerne sås nu endelig bjerget
Mordrum, der forsvinder op som skarpe spyd
Derinde vi skulle finde vort mål:
porten til underverdenen Mzoraxc

En port bestående af 2 store massive døre
af det hårdeste metal
En port der altid bevogtes af
krigere af Mordrum
Krigere der står iklædt sorte kutter
og intet ansigt ejer

De vidste at vi var der,
de havde kunnet føle og mærke
vores levendes puls på lang afstand
Skyggekrigere, vi nu skulle bekæmpe
med vores våben
dybet i de dødes blod

(Havfolket, havde medbragt den reneste havolie, til Skovfolket
En massiv ildsky af de skarpeste pile, flænsede nemt igennem Skyggekrigernes kød
Bjergfolket, lod sig falde ud over klippevæg, som ravnen ville angribe dets bytte.
Gedehorn, flækkede igennem hjerneskalpe i faldet, et flot blodbad det var.
Mzoraxc dørvogtere var dermed nedlagt, og vi kunne nu passere porten til Mzoraxc)

I underverdenen der intet ild kunne tændes i det døde Mordrum
Alt var kun oplyst af døde sjæle der fløj rundt i dybe huler
Store gotiske ruiner og borge var indhugget i klippevæggen
Sorte floder, med både og broer bygget af knoglerne fra de døde kunne skimtes

Fjendtlige dunkle skygger bevægede sig i øjenhulen
Alle søgte de dybere ned i Mzoraxc verden, og gjorde klar til kamp
De triste sjæle hviskede og sang deres sang til dig en sidste gang, inde i dit hoved
De næste store slag, i denne verden, nu skulle stå

6. Krigssat

Fjenden spottet blev, imod hver en horisont
Elitekrigerne blev straks kommanderet i front

I de døde sjæles skær, kampen stod
Alt måtte ofres, selv vores blod
Klinger de flækkes, og skjold splintres
Alt blev sat ind, og Mzoraxc mindskes

Skæbnegudinders klang, sang de dødes sang

Valkyrier, feminine magter,
’vælgerne af de faldne’

Med Odin de rider til Midgård, for at udpege hans hird, Einherjerne
Einherjer, de få der fortjener at komme til Valhal
Valhal, Odins ærefyldte borg, hjemsted for vore kommende faldne

Skæbnegudinders klang, sang atter de dødes sang

”Det er vor vilje hvem der falder..”

7. Det Sidste Slag

Hornene de gjaldte
Da det sidste slag det skulle stå
En vandring snart til endebragt
Horder af krigeres råb de lød
Da himmel og hav stod i et
Og Mzoraxc rige det skulle falde

Fjender vi hyldede, da deres massegrave vi gravede
Misfostre dansede dødens dans for vore øjne,
Gik i blinde deres endeligt i møde
Forrådnelsens opstand, da porten til Mzoraxc underverden sig åbnede
En svigens horde os væltede i møde, kun dødens udvej var at finde

Døde lig sig rejste fra jorden, underverdenens legioner sig tilkendegav
Deres våben som levende skygger, dansende iblandt afhuggede lemmer
Fra mørkets budbringer et kald hørtes; ”Jeg skal aldrig uddø, for aldrig jeg levede,
og her vi kommer for evig udslettelse til jer at bringe.
Vi skal evigt leve i kaos’ rene destruktion.”

Da stilhed endeligt herskede, kun en vision af støv og fantomer herskede.
Død her blev til liv, hvor engang så stolte folk vandrede
Tiden var her oprinden, sværdets sang blev her den eneste stemme
Øjet sig lukkede for stedse, mens blodet faldt på uendelige lig

Vandringen til underverdenen nu er tilendebragt
Mzoraxc brændte ved det sidste slags rasen.

8. Valkyrie

FJORSVARTNIR LYRICS