SVARTSOT LYRICS
album: "Maledictus Eris" (2011)
1. Staden...2. Gud Giv Det Varer Ved!
3. Dødedansen
4. Farsoten Kom
5. Holdt Ned af en Tjørn
6. Den Forgængelige Tro
7. Om Jeg Lever Kveg
8. Kunsten at Dø
9. Den Nidske Gud
10. Spigrene
11. ...Og Landet Ligger Så Øde Hen
1. Staden...
[Instrumental]
2. Gud Giv Det Varer Ved!
Øl, (øl!) en sang og et sagn!
Hold kedsomhed i ave med øl, og sorg med sang
Øl, (øl!) til alle mands gavn!
Kom syng med os nu, vi drikker hele natten lang
Vi har alle byrder, der må bæres
Til konen i møllen må vi så færdes
Thi hun er vis, hun giver gode råd
Til den, der giver sølver for hendes dåd
Men tørster du, er kroen ret nær
For øl styrker sjælen, øl gør stærk!
Øl, (øl!) en sang og et sagn!
Hold kedsomhed i ave med øl, og sorg med sang
Øl, (øl!) til alle mands gavn!
Kom syng med os nu, vi drikker hele natten lang
Har du blister og tyndskid? Brækker du blod?
Var møen ej så "ren" som du troede?
Kanske skal dine væsker bringes til ro
Det koster en kande øl eller to
Bartskæren ved, hvor åren skal lades
Hvor koppen skal sættes, og iglen skal mades
Hey! Hey! Hey! Hey!
Hey! Kom, fremmed, kom ind i varmen
Hey! Kom, fremmed, sæt dig ved arnen
Hey! Kom, fremmed, hvor er din hjemstavn?
Hey! Kom, fremmed, sig os dit navn
Hey! Kom, fortæl, hvorhen du farer
Hey! Kom, fortæl, om dine varer
Hey! Kom, fortæl, hvor farten har ført
Hey! Kom, fortæl, nyt du har hørt
Hey! Kom, fremmed, her bydes varm mad
Hey! Kom, fremmed, æd, drik og vær glad
Hey! Kom, fremmed, drik til vores karskhed
Hey! Kom, fremmed, gud giv det varer ved!
Øl, (øl!) en sang og et sagn!
Hold kedsomhed i ave med øl, og sorg med sang
Øl, (øl!) til alle mands gavn!
Kom syng med os nu, vi drikker hele natten lang
3. Dødedansen
Byg dit hjem ude på vandet
Så danser jeg på oprørt hav
Byg dit hjem inde på landet
Jeg danser dig stadig til din grav
Bed en bøn, din sjæl til trøst
I håbet om, at du bliver frelst
Men glem nu ej, livets svær brøst
Der har gjort dig til træl
Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld
Selv konger og bisper bukker for mig
Dog er jeg hoffets uønskede gæst
Rigdom og stand rører ej mig
Jeg tager den ene mand, lige så den næst'
Kongers borge yder ej ly
Fæstningers mure er ej tykke nok
Skæbnen og døden kan ingen mand sky
Kom, tag min hånd og dans i min flok
Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld
Du kender mig, men har ej mødt mig før
Knokkelmanden banker på din dør
Døden hamrer på din dør
Hele dit liv var jeg få fjed bag dig
Altid beredt til at tage dig med mig
Nu ta'r jeg dig med mig
Mærk gravens kulde, lugt den våde ler
Vær nu ej ræd, du lever ej mere
Dødsangst behøves ej mere
Dans til det hinsides, dans til din grav
Dans nu med mig, det er al kødets gang
Dansen er al kødets gang
Du kender mig på gerningens gang
Men kig nu godt på mit åsyn
Knoglerne, hvor kødets væv hang
Folk slår kors ved mit syn
Hyld mig nu, ydmygt og fromt
Slut dig til dansens kæde
Vinen var sød, men kalken er tom
Belav dig nu på guds vrede
Følg med mig
Kom, tag min hånd og træd den sidste dans
Bliv til støv, til asker, til muld
Drot og almue, alle mænd bliver mig huld
Fra kongesøn til ynkelig tigger
Købmandens kone til ussel skøge
Fra pave til pjalt, en ting er sikker
Alle skal dø, og gravens fred søge
Når det skal ske kan ingen mand spå
Hvorlunde det times kan ingen mand vide
Når klokkerne kimer i tågerne grå
Da danser du her ved min side
4. Farsoten Kom
Det er få månder siden farsoten kom
Med list og med hast fór den snart viden om
Hey ho! Yay o hey ho!
Det er få månder siden farsoten kom
En ubuden fremmed søgt' ly for regnen
Braft med sig kvalen her til egnen
I herbergets varme han natten tilbragt'
vores skæbne i lunefulde hænder blev lagt
I kuldskær og bræk går vi døden i møde
Snarlig bli'r hælvten af sognet lagt øde
En gerningsmand søgtes, for nogen må vi finde
Både mennesker og dyr beskyldtes i blinde
På bytinget stævnedes der retskafne mænd
At granske i sagen til den skyldige blev kendt
"Kan ske nogen har fordærvet vores vand, ej skærsilden, men helvede venter den mand"
"I husker den tigger, der strejfede om?
Har nogen set ham her siden soten, den kom?"
"Hvad med kællingen? 'Staklen'; 'den sølle'?
Hend', der bor i den sammenstyrtede mølle?"
"Mistanke er velkendt for koner som hend'
Men ilden ska' nok finde hvor hendes uskyld er hen'"
"Et bål ku' vi bygge, en kort rettergang
Sjæle kan frelses inden solens opgang"
"Hendes visne hånd kan ej udrette slig svig
Det ganske land Hartad befolkes af lig"
"Ej kan vi tøve, mange dør hvert døgn
At gerningsmænd ej findes må da være løgn!"
De syndere vi fandt, fik ej skriftemål
Før de blev brændt på vores bål
Vi fanged' og slagted' hver eneste kat
In nomine patris et filii
Uden nogen kat var der bare flere mus
Og soten gik stadig fra hus til hus
"Ku' jøden ha' manet denne pestilens frem?
Og kætterske skik bragt over os skam?"
I jødens hus fandt vi slængt hen i en krog
Hans sot-mærket lig og hans ugudelige bog
"Kan ske det er os," den gamle præst sagde
"Og dies irae kommer nu i vore dage"
"Vi har drukket og stjålet og bollet med horer
Sådan går det vist når man trodser guds ord"
Hey ho! Yay o hey ho!
Vi har drukket og stjålet og bollet med horer
Til stadighed, vi drikker og stjæler og boller med horer!
5. Holdt Ned af en Tjørn
Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne
Pestilens, farsot, digredøden raser
Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne
Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!
Jeg er ikke en holden mand, men har, hvad jeg har nødig
Aldrig var jeg ærekær, og aldrig uærbødig
Jeg horede ej og drak kun lidt, forsyndelser var få
Hvi gud så takker troskab med svig kan jeg ej forstå
Alle guds børn ræddes den, døden med mange navne
Pestilens, farsot, digredøden raser
Aldrig en krig eller hungersnød har haft os i deres favne
Som soten knuger os nu - dommedagen varsler!
Det begyndte med en hosten, brækning kom derpå
Mit bræk, det var rød af blod, og kræfterne var få
Guds mærke på mit bryst, det blåligrøde sår
Så kom der sorte blegner på min ryg og lår
I søvnløse nætter kom kramperne i spjæt
Andre gange ville pilskarpe stik vække mig med et sæt
Smerterne blev til bylder i armhulen og skrævet
Stinkende edder flød da bylderne var revnet
Jeg brænder op mens en skælven lammer min krop
Lægedom kan ej hjælpe, hverken salve eller kop
Alting har en ende, og min tid er ved at udrinde
Til gud var jeg altid huld, så hvi en ende som denne?
Begravet med min bror, smidt ned i den kolde jord
Ingen klokkens kimen, ingen mindeord
Begravet med min søster - døden os alle høster
Aldrig mere vil jeg kende trøst ved en kvindes bryst
Der graves en grav til os, guds hjemkaldte børn
Og når vores forbandede lig når dens rand, bliver vi holdt ned af en tjørn
Holdt ned af en tjørn
Det sortner nu...
6. Den Forgængelige Tro
Korset har ikke været os til gavn
Ej heller troen i jesu navn
Kirken og korset bliver til støv
Som nordens hammer fra gamle sagn
Tro
Er forgæves
Liv kan ej bjærges
Lydighed - løfter og løgn
Tro
Frelser dig ej
Lønner dig ej
Lydighed til en ubarmhjertig herre
Korset har ikke været os til gavn
Ej heller troen i jesu navn
Kirken og korset bliver til støv
Som nordens hammer fra gamle sagn
Tro
Er ej mit bånd
Fører ej min hånd
Lydighed - til hvad?
Tro
Er unødig
Overflødig
Lydighed - Dølger din synd
Korset har ikke været os til gavn
Ej heller troen i jesu navn
Kirken og korset bliver til støv
Som nordens hammer fra gamle sagn
Hvad er meningen i tro
Når alle omkring mig dør?
Fra kætter til bisp, ja, uagtet hvo
Ligemænd er vi alle i guds øjen
Dersom de fromme bliver stadig syg
Og bøn helbreder slet ej
Til din "fader" vil jeg aldrig mere ty
Ham behøves jeg ej
Korset har ikke været os til gavn
Ej heller troen i jesu navn
Kirken og korset bliver til støv
Som nordens hammer fra gamle sagn
7. Om Jeg Lever Kveg
Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Horebuk, synder, gudsforgået
Så lad mig nu høste det, jeg har sået
Alle må dø engang,
Men hvorledes bliver så enden?
I kamp, i fuldskab, i horens favn,
Eller i sottesengen?
Folk falder om i gaden,
De spjætter og gylper sort galde
Men drikker man nu et halvt anker øl,
Kan det jo ske for os alle!
Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Gud straffer nok mit begær og min tørst
Mon ikke spedalskheden får mig først
Vi alle går vores skæbne i møde,
Hvordan vil du lønne dens list?
Med spark? Med skrig? Med latter?
Med Gråd? Sygdommen tager mig da vist
Den kendes på sårene, kendes på bylderne,
Og en utålelig kløe
Men det har jeg også fået før af en skiden skøge!
Kom knejte, sæt jer her hos mig
Las os ej vente på sygdomstegn
Lad os være kåd, las os være tøjlesløs
Bring os hver en løsagtig tøs!
Kom knejte, sæt jer til bords
Lad os ej vente til vi skal jordes
Lad os drikke, lad os nu skylle
Bring os hver et halvt anker øl!
Farsoten slår mig ej ihjel
For det skal jeg vist nok klare selv
Horebuk, synder, gudsforgået
Så lad mig nu høste det, jeg har sået (x4)
8. Kunsten at Dø
Døende mand, dine dage er talt
Vær ej ræd, men svar mig nu alt
Mens frænder og slægt nu våger hos dig
Må du granske dit sande jeg
Drak du og sang du? Bedrev du hor?
Nærede du had? Begik du mord?
Var du begærlig? Var du from?
Angr, og belav dig på guds dom!
Der er en kunst i at dø, og dødens er du
Der er ikke langt igen til skærsildens lue
Dø med besindelse, dø i bøn
Din sjæl skal brankes til du har renset din synd
Vær ej ræd i dit livs sidste stund
Alle må styrte i dødens afgrund
Må englene føre dig til himmeriget
Din sjæl være frelst, for evigt friet
Din krop er slidt op og bli'r snart til jord
Men din sjæl skal synge i englenes kor
Du misundte, begærede og yppede kiv
Men aflad får du for dit syndige liv
Der er en kunst i at dø, og dødens er du
Der er ikke langt igen til skærsildens lue
Dø med besindelse, dø i bøn
Din sjæl skal brankes til du har renset din synd
Fem fristelser må du stå imod
Her, mens du gør bod
Din troskab til gud vil svækkes
Når mindet om dit synd nu vækkes
Tvivlen gengældes med håbløshed
Dit legeme tvættes i angstens sved
Vil pinsler og smerte og djævelske skrål
Ledsage dig til det evige bål?
"Begær, min ven, du styrtede mig
Jeg fæstede min lid til dig
I øl og spil og frilles skød
Der timedes mig en årle død
Døden venter hver mand
Begær, min ven, du styrtede mig
Jeg kunne ikke afvise dig
Skal en overhøre ens drifter
Fordi det står i bogens skrifter?
Utålmodig, min dødskamp
Djævlene lokkede med sleske smil
Djævlene tillod mig intet hvil
Djævlene hviskede løgn og spot
Til jeg blev djævlenes tro undersåt
Fordømt af nidkær fromhed
Kan jeg nå at blive genløst?
Er skriftemål ikke nytteløst
når præsten er død, og min bror må forslå?
Aflad nægtes mig, til helvede jeg må gå!"
Alle sjæle høstes til sidst
Der er en kunst i at dø, og dødens er du
Der er ikke langt igen til skærsildens lue
Dø med besindelse, dø i bøn
Din sjæl skal brankes til du har renset din synd
9. Den Nidske Gud
Jeg drog i ledning for kongens ære
Hjemvendt er jeg nu fra stridens færd
Her i byen er noget ravgalt
Følelsen gror stærkere og mere udtalt
Hvi er så mange død? Hvi er de gået bort?
Hvilken nidsk gud gør livet så kort?
Svar mig så, gud, hvi har du soten sendt?
Hvi skal vi plages med pestilens?
10. Spigrene
Jeg så på da sygdommen kom
Jeg så på da den fordærvede vores land
Jeg så på og var forfærdet,
Så på og var som lammet
Da sygdommen kom
Jeg stod tavs da folk skreg for hjælp
Jeg stod tavs da jeg var ræd for at dø
Jeg stod tavs lidt for ofte,
Stod tavs lidt for længe
Da folk skreg for hjælp
Gud har dømt os til døden
Gud har dømt os til døden
O! Gud har dømt os til døden
Skal vi så dø ligesom dem?
Skal vi så i helvede brænde?
Skal vi så bukke under for pestilensen
Og dø ligesom dem?
Vi spærrede dem inde i deres hjem
Vi spærrede dem inde for at dø
Vi spærrede de karske ind med de syge
Ja, inde i deres hjem
Vi har dømt dem til døden
Vi har dømt dem til døden
O! Vi har dømt dem til døden
Jeg græd da bylderne kom
Jeg græd da mine børn blev syge
Jeg græd af hjertesorg, græd for vores sjæle
Da bylderne kom
Jeg lyttede da de spærrede os inde
Jeg lyttede da både kone og børn døde
Jeg lyttede i ensomhed, lyttede til mørket
Da de spærrede os inde
11. ...Og Landet Ligger Så Øde Hen
I kroen, i møllen, i kræmmerens bod
Kryber begsorte skygger
Ej kromand, ej møller, ej kræmmerens søn
Bjærgede livet
I sang og i sagn og i skyggernes rige
Lever de saliges sjæle
Mens ligene ligger og rådner til muld
Døden er blandt os
... Og landet ligger så øde hen
Ej længere høres latter og leg
Livets flygtighed kendes
Thi graven har gjort krav på mange godtfolk
Karske som syge
De rådner i rader i jorden så kold
- Ormens dyndede rige -
En stilhed har sænket sig over vores land
Døden er blandt os
Hvad nytter en kirke uden en præst?
Hvad nytter et skib uden en gast?
En gård uden nogen husmand
Et herberg uden en kromand
... Og landet ligger så øde hen
Hvem trøster et barn uden en mor?
Hvem trøster en søster uden en bror?
Et ting uden nogen tingmænd
En mester uden en svend
... Og landet ligger så øde hen
Vi vil rejse os igen
Vi vil stå stærkt igen
Og mænd vil finde kvinder
Et lys mørket nu skinner
En ny verden vil opstå
Og vi vil stå stærkt igen
Thor Bager ‒ Vocals
Cris Frederiksen ‒ Guitars
Hans-Jørgen Martinus Hansen ‒ Flutes, Whistles, Mandolin, Accordion
James Atkin ‒ Bass
Danni Jelsgaard ‒ Drums
Cris Frederiksen ‒ Guitars
Hans-Jørgen Martinus Hansen ‒ Flutes, Whistles, Mandolin, Accordion
James Atkin ‒ Bass
Danni Jelsgaard ‒ Drums
Submits, comments, corrections are welcomed at webmaster@darklyrics.com
SVARTSOT LYRICS
Copyright © 2001-2019 - DarkLyrics.com --- All lyrics are the property and copyright of their respective owners.
All lyrics provided for educational purposes and personal use only. Please read the disclaimer.
All lyrics provided for educational purposes and personal use only. Please read the disclaimer.